Omkring selve hotellet er der noget mere stille end i centrum og her er mange beboelsesejendomme, men du finder selvfølgelig også flere hyggelige restauranter, samt et par barer, hvor mange lokale godt kan lide at tilbringe tiden. Hvis du vil træne, samarbejder hotellet med et fitnesscenter, der ligger i nærheden, og som du kan bruge mod ekstra betaling.
Kommer du til Barcelona i løbet af sommeren, kan du tage til stranden ved at benytte metroen til Playa de la Barceloneta, som er Barcelonas mest populære sandstrand, og som heller ikke ligger så langt fra den populære "La Rambla".
Abba Sants er et godt overnatningssted og udgangspunkt, når du vil udforske byen. Den er meget værdsat af dem, der også godt kan lide at slentre gennem byens gader og nyde den spanske atmosfære ind mod centrum.