Hotellet består af kun 67 værelser fordelt i en bygning på kun tre etager, hvilket giver en charmerende og familiær atmosfære. Det hyggelige poolområde ligger stort set på stranden og ved siden af finder du også den hyggelige og tilhørende strandbar. Her kan du nyde livet fra en liggestol og nemt veksle dagen mellem poolens søde eller Middelhavets salte vand.
Halvpension er inkluderet, og dette serveres i hovedrestauranten med et udvalg af tyrkiske og internationale retter. På andre tidspunkter kan du forsyne dig selv med mad fra strandbaren, som serverer en a la carte-menu mod ekstra betaling.
Hotellet ligger også på den centrale Atatürkgade, som er omkranset af restauranter, butikker og barer, der strækker sig helt ind til centrum og det livlige havneområde. Det tager cirka 15 minutter at gå ind til centrum og du har derfor alt inden for rækkevidde til en perfekt ferie.