Hotellet består af en bygning med et lille poolområde samt en trendy bar, der holder åbent fra formiddag til sen aften og er hotellets hjerte. Her starter du dagen med at spise den inkluderede morgenmad, enten indendørs eller på den udendørsterrasse, mens du ser byen vågne op. Det gæstfrie personale hjælper gerne med tips og råd om, hvad byen har at byde på, og måske er du en af dem, der prøver lykken i byens kasino, som ligger lige i nærheden.
Bystranden Elli Beach ligger kun 300 meter væk, og her finder du mange forskellige strandbarer, der udlejer liggestole og parasoller. Du rejser hertil, hvis du vil bo centralt og mærke byens puls og samtidig være tæt på sol og badning.