Der er fem udendørs pools, blandt andet en hovedpool, en separat børnepool og en vandpark med syv rutsjebaner for voksne og større børn samt fem rutsjebaner for små børn. En pool er desuden opvarmet i vintermånederne. Hvis du vil tilføje Det Røde Hav til din liste over verdens forskellige have, har hotellet strandbeliggenhed med en privat strand, hvor hotellets gæster kan benytte liggestole og parasoller gratis. Her er det relativt lavvandet et godt stykke ud, hvilket er meget værdsat af de mindre børn.
Der er masser af aktiviteter at holde sig beskæftiget med i løbet af dagen, herunder forskellige gruppetræninger. Desuden er der et fitnesscenter, badminton, bordtennis, og på stranden arrangeres der beachvolley. Når solen er gået ned, tilbyder hotellets personale flere aftener om ugen underholdning, herunder temafester og shows.
Kun for voksne er der et spa-område, som tilbyder blandt andet hamam samt forskellige kropsbehandlinger og massager. For børn i alderen 4-12 år er der en international miniklub og en udendørs legeplads, hvor de kan lege og have det sjovt
All Inclusive er inkluderet, og der er flere restauranter, hvor du kan stille din sult. De tre hovedmåltider serveres i hovedrestauranten og omfatter en blanding af internationale og egyptiske/nordafrikanske specialiteter. Imellem måltiderne kan du nyde snacks og drikkevarer fra syv forskellige barer.