Når du vil til stranden, går du på fem minutter bare gennem nabolagets gader, indtil du når Bogatell-stranden. Det er en fin strand med klart vand og promenaden er omkranset af hyggelige caféer og restauranter. På bydelens egen hovedgade, Rambla Poblenou, som fører ned til stranden, finder du hist og her også flere gode restauranter og barer samt små hyggelige butikker. Dette er et typisk område, hvor de lokale kan lide at færdes, og mange besøgende foretrækker denne gade frem for den klassiske La Rambla i centrum, som let bliver overfyldt.
Hotellet består af én bygning og holder en god standard. Du vælger selv, om du kun vil have morgenmad inkluderet som en god start på
dagen, eller om du føler, at halvpension er mere velegnet, så du ikke skal
tænke på at lede efter en aftenrestaurant, når du kommer tilbage til hotellet
efter en oplevelsesrig dag.