Hotellet består af en bygning med et åbent poolområde, der har både hovedpool med jacuzzi og en separat børnepool. Der er også et fitnesscenter, wellness-afdeling, tennis, billard og bordtennis, hvis du vil holde dig beskæftiget. Børnene vil du sandsynligvis finde på legepladsen eller i legerummet. I højsæsonen tilbydes der også let animation med aktiviteter og underholdning et par dage om ugen, både om dagen og om aftenen.
For nemhedens skyld er der en buffetrestaurant, mulighed for snacks og drikkevarer fra pool- og lobbybaren samt en a la carte-restaurant, der er åben om aftenen. Du vælger allerede ved booking, hvilke måltider du ønsker, skal være inkluderet under hele opholdet.
Du bor i roligere omgivelser og kan med en kortere gåtur komme til hovedgaden Nissi Avenue, hvor du finder både restauranter, caféer, barer og shopping. Hvis du ønsker et større udvalg, er der Ayia Napas centrum, som du nemt kan komme til med bus, taxa eller en behagelig gåtur på cirka en halv time.