Hotellet består af en bygning med et dejligt og afslappende poolområde samt liggestole og parasoller. For børnene er der en vandrutsjebane og for de mindste en separat børnepool. I tilknytning til poolområdet ligger en hyggelig poolbar og det er også her hotellet har forskellige temaaftener med aftenunderholdning.
Hotellets personale sørger for at der sker noget omkring poolen med let underholdning såsom vandgymnastik eller andre poollege. Stranden nås via en kort gåtur fra bunden af hotellet, hvor der også er en elevator der når jordoverfladen. Den bedste måde at slappe af på er i hotellets fine SPA-afdeling, som tilbyder forskellige behandlinger dog mod ekstra betaling.
Her bor du komfortabelt i Tosmur området, tæt på Alanyas centrum og det er skabt til en ultimativ ferie hvor du nemt kan komme ind til hjertet af byen.