Hotellet består af en hovedbygning og seks øvrige bygninger, der strækker sig ned mod stranden og er omgivet af hotellets grønne have med svajende palmer. Der finder du også poolområdet med to pools, hvoraf den ene er opvarmet om vinteren, samt en børnepool med vandrutsjebaner.
Nede ved stranden kan du nyde Det Røde Havs salte vand, og der er gratis liggestole og parasoller til hotellets gæster på et anvist område.
Hotellets personale arrangerer et lettere aktivitetsprogram i dagtimerne et par dage om ugen med bl.a. vandaerobic, vandleg og aerobic samt der er fitnesscenter. Nogle aftener er der også temaaftener med fx orientalske aftener.
All Inclusive er inkluderet, og hovedmåltiderne indtages i restauranten, som serverer både internationale retter blandet med lokale specialiteter. Drikkevarer fås fra de forskellige barer.
Hotellet ligger ikke langt fra El Dahars centrum med butikker, marked og den livlige handel. Når du vil til det nyere og mere moderne Hurghada centrum, Sakkala, ligger det ca. 6 km væk, og det er nemmest at komme dertil med taxa.