Hotellet er bygget på en bjergskråning og har flere bygninger fordelt fra højden og ned mod stranden, Eden-bygningen ligger længere væk, så kommer hovedbygningen og tættest på stranden ligger Beach-bygningen. Her bor du komfortabelt og fredeligt, og der er flere pool områder samt en pool med vandrutsjebane til børnene. Du kan også holde dig beskæftiget med at træne i fitnesscentret eller nyde afslappende spabehandlinger, og for børnene er der både en udendørs legeplads og et indendørs legerum.
Maden på all inclusive hotellet serveres i hovedrestauranten med morgenmad, frokost og aftensmad i hovedbygningen. Der er også en poolbar, en lobbybar og en strandbar.
En kort gåtur fra hotellet finder du charmerende Agia Marina med både restauranter, tavernaer og shopping, og det er også nemt at tage den lokale bus ind til Chania centrum og det hyggelige havneområde.











