Hotellet består af en hesteskoformet bygning, der smukt indrammer hotelområdets fire pools. Der er to større pools, en mindre samt en separat børnepool til de mindste. Alle undtagen en er opvarmet om vinteren, og der er et stort område med liggestole og parasoller.
Du er måske en af dem, der også foretrækker at være lidt aktiv mellem solbadning og svømning, og hos GF Gran Costa Adeje er der flere muligheder. Aktivitetsholdet arrangerer forskellige aktiviteter i løbet af dagen og der er adgang til en multifunktionel fodbold- eller basketballbane, minigolf, padelbane, boule, tennis, squash, bordtennis, billard, cykeludlejning og fitnesscenter. Du kan også tage i hotellets Spa, som tilbyder forskellige former for kropsbehandlinger. Børnene holder helst til i den internationale børneklub, som byder velkommen til børn i alderen 4-11 år af alle nationaliteter.
De fleste aftener i ugen arrangeres der underholdning med optrædener/shows og livemusik.
En god ferie skal indeholde god mad og drikke, og vælger du at spise på hotellet, kan du nyde mad, der serveres i den hyggelige buffetrestaurant både til morgenmad, frokost og middag. Der er også en snackbar og a la carte-restaurant samt separate barer til drinks. Du har flere forskellige måltidspakker at vælge imellem allerede ved booking.
Du kan på ca. 10 minutter gå til Playa del Duque-stranden, som er en af de
finere strande med smukt lyst sand og krystalklart vand. Cirka lige så langt er der til centrum, hvor du finder caféer, restauranter
og butikker, og i nærområdet ligger der to store vandparker: Siam Park og
Aqualand Costa Adeje. Hvis du vil
have pulsen op og tempoet højere, ligger Playa de las Americas kun en kort
taxatur væk.