Hotellet består af en bygning med et tilhørende poolområde, der inkluderer en hovedpool og en separat børnepool for de mindste børn. Derudover findes der et mindre fitnesscenter, tyrkisk bad, og et par gange om ugen arrangeres der forskellige former for aftenunderholdning.
I den tilhørende restaurant og bar serveres måltidspakkernes mad og drikke.
Du kan gå til Oba centrum på cirka fem minutter, hvor du finder forskellige restauranter, barer og butikker. Derudover går der lokalbusser, som passerer lige udenfor hotellet, hvis du ønsker at tage til Alanya centrum. Mange foretrækker også en dejlig gåtur langs den smukke strandpromenade mod centrum.
Bemærk, at hotellet har åbent året rundt, og i sommersæsonen tilbydes All Inclusive, mens der i vintersæsonen tilbydes både All Inclusive, morgenmad eller halvpension.