Hotellet består af fire bygninger bygget ind i en bjergskråning, og i den store have er der et indbydende poolområde med en større hovedpool og en separat børnepool omgivet af palmer. Kavourakia strand nås efter en kort gåtur gennem det naturskønne kvarter og er en dejlig bugt med grus, klipper og krystalklart vand. Her kan du leje liggestole og parasoller og nyde nærheden til havet.
Foretrækker du at holde dig aktiv mellem solbadning og svømning, er der adgang til tennis, minigolf, billard, bordtennis, fitnesscenter eller du kan deltage i en af aktiviteterne arrangeret af hotellets aktivitetshold. Børnene har deres egen miniklub med aktiviteter tilpasset dem og om aftenen arrangeres et minidiskotek for de mindre børn. De voksne har aftenunderholdning et par gange om ugen, såsom shows og græske aftener.
Morgenmad og aftensmad serveres i hotellets hovedrestaurant, og du vælger allerede ved bestilling, hvilken måltidspakke du vil have med under hele dit ophold. Derudover er der også en cocktailbar og en kombineret pool- og restaurantbar.
Du kan komme til Kallithea, som er det nærmeste med
nogle små lokale butikker, hyggelige restauranter og caféer. Ellers har du ca.
samme afstand i hver retning med ca. 6 km til Rhodos by eller det livlige
Faliraki. Den lokale bus stopper i nærheden af hotellet, eller du kan tage en taxa.