Hotellet består af tre bygninger og har tre pools, hvoraf en er en aktivitetspool, en er en afslapningspool, og den tredje har en vandrutsjebane, som er åben et par timer om dagen fra maj til oktober. I to af poolerne er der også en børneafdeling for de mindre børn.
Hvis du vil træne i ferien, har hotellet et fitnesscenter. Der er også et tyrkisk bad med forskellige afslappende behandlinger, og aftenunderholdning finder sted et par dage om ugen, blandt andet med temaaftener, optrædener og shows. For børnene er der en miniklub.
Måltiderne serveres i hovedrestauranten, og i flere barer tilbydes både varme og kolde drikke.
Der er mange forskellige restauranter, barer og butikker i selve Oba, men der går også lokalbusser, der passerer lige udenfor hotellet, hvis du vil tage til Alanya centrum. Mange foretrækker også en dejlig gåtur langs den smukke strandpromenade mod centrum.