Hotellet ligger fordelt på et hele 48.000 m² stort område med åbne vidder, græsplæner og svajende palmer, og området strækker sig hele vejen ned til den smukke strand. Der er en hovedbygning samt flere mindre sidebygninger, restauranter og barer, alt sammen flot tilrettelagt. Det hyggelige design giver hotellet en bohemeinspireret chik stil.
Der er tre udendørspools, som er omgivet af både liggestole, parasoller og nogle steder også lidt sækkestole, der skaber en afslappende atmosfære. Hotelområdet ender ved den fine strand, hvor der er en privat del, som kun tilhører hotellet. Her finder du også liggestole og parasoller. Fra enten poolbarerne eller strandbarerne kan du nyde forfriskende drinks mellem en dukkert i poolens friske vand eller det salte Røde Hav. Hvis du stadig har et indre barn I dig, er der to vandrutsjebaner på stranden, som er åbne et par timer om dagen.
Hotellets personale arrangerer aktiviteter både om dagen og om aftenen, herunder forskellige sports- og gruppetræninger. Om aftenen kan du nyde temaaftener med underholdning. I hotellets barer om aftenen er stemningen ofte munter og indbydende, med musik der skaber en hyggelig atmosfære. Når du ønsker at nyde SPA og wellness, tilbyder hotellet både moderne og traditionelle behandlinger samt wellness-aktiviteter som yoga og pilates. Du behøver heller ikke tage en pause fra dine træningsrutiner, da der også er et fitnesscenter og en tennisbane til rådighed.
All Inclusive er inkluderet, og i hovedrestauranten serveres der et udvalg af internationale og lokale retter fra buffet. Derudover findes der flere à la carte-restauranter med forskellige specialiteter, som er åbne både til frokost og middag, samt adskillige barer.
Når du vil udforske byen, har du gåafstand til de gamle kvarterer og
markedspladserne. Der er kun ca. fem kilometer til det moderne Hurghada centrum. Når du bor på Meraki Resort Hotel,
har du nem adgang til hele Hurghadas livlige atmosfære, shopping muligheder,
kultur og natteliv.