Der er inkluderet morgenmad, så du kan starte morgenen på bedste måde, inden du beslutter, hvad du vil gøre med dagen. Du kan blive i hotellets hyggelige poolområde og nyde solen og svømme, eller tage til den nærmeste strand, som ligger kun et par hundrede meter væk. Hvis du vil besøge Elli Beach, kan du gå dertil på mindre end femten minutter. Hotellet har også en hyggelig bar, der serverer drinks og enkle snacks såsom sandwich og salater.
Oktober Downtown er et godt valg for dem, der gerne vil bo centralt og have nærhed til hele Rhodos' pulserende byliv, men også sol og badning.