Hotellet består af 12 mindre bygninger omgivet af en dejlig grøn have. I haven er der et stort poolområde med tre vandrutsjebaner og i tilknytning hertil ligger et stort amfiteater, hvor der nogle gange arrangeres underholdning om aftenen. I haven er der masser af faciliteter, bl.a. tennisbane, dart, bordtennis og beachvolley og boccia arrangeres på stranden. Børnene har en miniklub med spil og aktiviteter tilpasset dem og en udendørs legeplads, og for voksne arrangerer hotellets aktivitetsteam daglige motionssessioner, aktiviteter og underholdning. For ekstra fred og ro er der en SPA afdeling, der blandt andet tilbyder tyrkisk bad og andre afslappende behandlinger, dog mod merpris.
Den fine sandstrand ligger godt beskyttet i en bugt og der er liggestole og parasoller samt en mole.
Maden der er inkluderet i All inclusive indtages i hotellets store bufferrestaurant, og der tilbydes tyrkiske specialiteter samt internationale retter. Ind imellem er snacks og drinks tilgængelige fra forskellige barer.
På de dage du ønsker at besøge Alanya, stopper den lokale bus ikke langt fra hotellet og kører hver time. Du kan også besøge centrum, som er tættere på Avsallar og Konakli.