Hotellet består af en hovedbygning og en anneksbygning, begge formet som en hestesko omkring det store poolområde med swimmingpool, separat børnepool og pool med fire vandrutsjebaner. Hotellets personale underholder de fleste dage med sportsaktiviteter og poollege, og børnene kommer heller ikke til at kede sig, da de har en stor miniklub med mange aktiviteter og en legeplads. Om aftenen er der underholdning fra personalet eller lejede aftenshows og temaaftener.
For dem der holder sig i form, er der et godt fitnesscenter, og for dem der bare gerne vil slappe af og forkæle sig selv, er der et stort wellnesscenter der tilbyder mange forskellige kropsbehandlinger.
Sides vestlige strand strækker sig ca. 20 km og ca. i midten kun 150 meter fra hotellet, finder du hotellets private strandområde med liggestole, parasoller og en strandbar.
Side Premium ligger i et område kaldet Evrenseki som har sit eget lille lokalcenter og der er kun 1,5 km til Kumköy centrum som er meget større. Der er ca. 9 km til Side, og du kan nemt komme dertil med lokalbus som kører langs hovedgaden.
Hotellet har åbent hele året rundt og der er All inclusive med et mindre udvalg om vinteren i forhold til sommeren, hvor de anvender Ultra All inclusive.