Bare 200 meter fra stranden ligger hotellet Resol, som tilbyder sine gæster All Inclusive og indkvartering fordelt på seks bygninger, smukt omgivet af en frodig have. Hotellets hjerte og samlingspunkt er poolområdet og den tilhørende restaurant og bar, hvor der serveres All Inclusive-mad. Derudover er der også en A la Carte restaurant, der har udsigt til bugten.
Hvis du ikke kun vil sole dig og bade, tilbyder hotellet lettere aktiviteter, såsom vandgymnastik og vandlege et par dage om ugen, samt adgang til bordtennis, dart og et par udendørs træningsmaskiner. Nogle aftener i højsæsonen tilbydes der for eksempel temaaftener eller levende musik m.m. For børnene er der en legeplads.
Det er en kort gåtur til centrum, hvor du finder små taverner, caféer og et par barer at udforske. Derudover er der souvenirbutikker og minimarkeder. Ønsker du flere indkøbsmuligheder, findes disse i Rethymnon eller Heraklion, hvor du nemt kan komme til med lokal bus.