Rethymno Mare Royal & Water Park Hotel ligger øst for Rethymnons centrum i området Skaleta, næsten lige ved stranden. Det ligger fint som en lille kretensisk landsby på en lille bakke, hvor store dele af hotellet har en storslået udsigt over havet. Hertil rejser familie, venner og par, som ønsker at bo i smukke omgivelser på et hotel med god standard og diverse faciliteter.
Resortet består af to hoteldele, der bookes som
separate hoteller – Rethymno Mare og Rethymno Royal, som forbindes via små veje
og trapper omgivet af grønne buske og træer. Hotellerne er fordelt på mindre
bygninger. Hver hoteldel
har sit eget poolområde og sin egen buffetrestaurant, men visse faciliteter
deles af gæsterne fra begge hoteller. Rethymno Royal ligger tættest på stranden, og her kan du nyde dagen enten
omkring det lyse poolområde med både hovedpool og separat børnepool, eller
besøge den private strand, som du når via en gangtunnel under vejen eller via
elevatoren tæt på poolområdet. Børnene opholder sig gerne i Mare-delen, da det
er her, der er fem vandrutsjebaner for børn fra 6 år og et plaskebassin med to
rutsjebaner for de mindre børn. Børnene trives også i miniklubben, hvor de kan
deltage i aktiviteter og lege med andre børn, der er på ferie.
Sammen med hotellets underholdningsteam kan du holde
dig i form med bl.a. forskellige aktiviteter, træningspas og underholdning de
fleste dage i ugen. Om aftenen tilbydes der forskellige shows, konkurrencer og
græsk aften. På området
findes der også bordtennis, billard og almindelig tennis.
All Inclusive er inkluderet, og når sulten melder sig, serveres hovedmåltiderne i buffetrestauranten, hvor lækre græske og internationale retter blandes. Drikkevarer findes i de forskellige barer.
Hotellet ligger ca. 11 km uden for Rethymnon i
Skaleta-området og er velegnet til dem, der vil slappe af og nyde svømning og
sol i ferien. Bussen til Rethymnons centrum stopper lige udenfor hotellet, og
vi anbefaler, at du ikke går glip af Rethymnons gamle bydel og havn, som er
populær både om dagen og om aftenen. Skaleta centrum ligger tættere på
hotellet.