Resortet består af hvide bygninger fordelt omkring det luftige poolområde, som ligger placeret mellem hotellet og stranden og er omgivet af svajende palmetræer. Her finder du en stor pool omgivet af komfortable liggestole og en børnepool til de mindste børn.
Når du ønsker at holde dig beskæftiget på hotelområdet både dag og aften, er der et aktivitetsteam, der arrangerer træningspas og andre aktiviteter såsom vandgymnastik, aerobics, danseundervisning og yoga. Desuden tilbyder de underholdning om aftenen med forskellige temaer, herunder musik, mavedans, strandfest og shows. Børnene har en miniklub og en legeplads. Der er også adgang til en vandpark med flere vandrutsjebaner, fitnesscenter, Spa-afdeling samt tennis på søsterhotellet Sindbad Club, som ligger lige på den anden side af vejen
All Inclusive er inkluderet for den bedste bekvemmelighed, så du ikke behøver at bekymre dig om madudgifter eller tænke på, hvor du skal spise dit næste måltid. I buffeten i hovedrestauranten finder du en blanding af internationale og egyptiske/nordafrikanske specialiteter. Der er to à la carte-restauranter og to snackbarer, hvoraf én kun er for voksne, samt tre barer.
Hvis du kan rive dig løs fra hotellets pool- og strandområde, ligger Hurghadas centrum ikke langt væk. Vi kan varmt anbefale en udflugt til byens lokale markeder og butikker for at slentre rundt og opleve det lokale liv.