Hotellet har en stor hovedbygning samt et "villaområde" med Lake House, og arkitekturen og indretningen er inspireret af den osmanniske tid og kombinerer alle tænkelige moderne bekvemmeligheder. Hotellet har et stort område på hele 180.000 kvadratmeter, fyldt med forskellige faciliteter for både store og små. I den kæmpe udendørs pool kan dagene fyldes med sol og svømning, men også den indendørs pool, som er åben om vinteren, er rummelig. Der er også en mindre opvarmet udendørs pool i tilknytning til den indendørs pool. Selvfølgelig ligger hotellet ved stranden, hvor der er liggestole og parasoller samt en strandbar. Lige før du når stranden lægger børnenes favoritområde med miniklub og et mindre vandland. At du skulle kede dig på dette hotel, er næsten umuligt, her tilbydes mange sportsaktiviteter, fitness, tennis, golf, fodbold samt professionel underholdning med shows og musik. For mere fred og ro er der hotellets store SPA-afdeling med blandt andet tyrkisk bad og mange forskellige kropsbehandlinger.
Hotellet er velkendt for sin gode mad, så selvom du er lidt af en gourmet, vil du være tilfreds med maden, der serveres her. Morgen, middag og aften dækkes der op til en indbydende buffet i hovedrestauranten, og fra Bistroen findes der lettere snacks størstedelen af døgnet. Hvis du kan lide søde sager, er der et konditori med udsøgte bagværk og kager. Derudover findes der flere à la carte-restauranter, der byder på menuer fra forskellige dele af verden. Fra de mange barer rundt om på området tilbydes forskellige drikkevarer.
Hotellet ligger lige uden for Antalya nær området Kundu, og du kan nemt tage lokalbussen, der stopper i nærheden, når du vil besøge centrum og den gamle bydel.