Tilmelding til nyhedsbrev
Navn
Efternavn
Postnummer
Fødselsdato
Mail
Fortrolighedspolitik for mailabonnement
Tilmeld dig
Vi ringer gerne til dig!
Fornavn Efternavn
Telefonnummer
Meddelelse
Ønsket tidspunkt

OM OS KONTAKT OS
KEMER


Grønt feriested med masser af charme!

Kemer er gået fra at være en fredelig fiskerby til en farverig badeby. Selvom Kemer har udviklet sig de senere år, er den lille by ikke vokset i højden, men har valgt at bevare de lave bygninger og de hyggelige pladser, som giver den lille by sin charme. Kemer ligger ved havet omgivet af blandt andet appelsinlunde og med Taurusbjergene, der strækker sig op i baggrunden.

Afstandene er korte, og du kan nemt gå overalt. Centrum af byen er lystbådehavnen med sejlbåde, der ligger til kaj for et stop i den maleriske lille by. Kemer har en gågade med både restauranter og butikker og selvom byen er lille, har den flere store kendte natklubber, hvor du kan slå dig løs. Om tirsdagen arrangeres basar og her kan du finde alt fra tasker, tøj til frugt og grønt.

Hjertet af Kemer, som er lystbådehavnen er omgivet af to strande. Moonlight Beach på vestsiden med finkornet sand og lange lavvandede områder, som er velegnet til familier med børn. Stranden ligger i en bugt omgivet af fyrretræsklædte bakker ved siden af ​​Taurusbjerget og har en park med legepladser og minigolf. Her finder du også flere caféer, hvor du kan sætte dig for en kop kaffe eller en drink med en harmonisk udsigt over Taurusbjergene.



På den østlige side finder du en stenstrand. Stenene er glatte, og der er mindre områder med sand. Her finder du mere liv og bevægelse end ved Moonlight Beach, og i højsæsonen kan du både leje jetski og prøve drageflyvning.

Udover de større natklubber er Kemer en destination for afslapning, sol og svømning, men har selvfølgelig også muligheder for de rastløse. Hvorfor ikke leje en bil og tage en tur til den nærliggende Tahtalısvævebane. Svævebanen tager dig 2.300 meter op til Tahtalıbjerget, som er en del af Taurusbjergkæden. Her kan du nyde en enestående udsigt over sneklædte bjergtoppe (til langt hen på sommeren), det turkise hav og de stejle skrænter med fyrreskov.


Besøg nabolandsbyen Çirali, som ligger omkring 3,5 km fra Kemer og er blevet populær blandt eventyrlystne backpackere. Her finder du rester af det gamle Olympos, men det er vandreturen op ad bjerget, der er et besøg værd. Her er naturfænomenet Chimaera flammende sten, som er ild, der kommer ud af bjerget. Det siges, at ilden aldrig slukker, og selvom vi ikke har kunne bekræfte dette, er det bestemt et mindeværdigt besøg!

 

Lufthavnen ligger i Antalya ca. 50 km fra Kemer og transfertiden er ca. 1 time, men kan variere afhængigt af trafik og ankomsttid. 

Ring til os eller vi kan ringe dig op
78 71 73 71
Neckermann gør det muligt!
footer logo
tournate logo