Tilmelding til nyhedsbrev
Navn
Efternavn
Postnummer
Fødselsdato
Mail
Fortrolighedspolitik for mailabonnement
Tilmeld dig
Vi ringer gerne til dig!
Fornavn Efternavn
Telefonnummer
Meddelelse
Ønsket tidspunkt

OM OS KONTAKT OS
KRETA



Velkommen til Grækenlands største ø med en varm og åbenhjertig befolkning!
 
En ferie på Kreta egner sig både til dem, der vil tage det roligt, og til dem, der ønsker en mere aktiv ferie. Der er mange destinationer på øen, og kretenserne er et varmt folk, der ikke er sene med at invitere besøgende. Du rejser til det populære feriested Chania, som også har mange andre nærliggende feriemål, hovedsageligt langs dens vestkyst. Men også den mindre by Geogiopolis og dejlige Rethymnon, som har en blanding af venetiansk og tyrkisk arkitektur, står højt på favoritlisten. Mere populært bliver hvert år rejser til hovedstaden Heraklion og de feriesteder, der ligger i nærheden. Længst væk på øen finder du smukke Agios Nikolaos, som er en rigtig skjult perle.
Der er ingen risiko for at kede sig på Kreta, for her er noget for enhver smag, med alt fra storbyer med shopping, kultur og natteliv til små maleriske landsbyer med hyggelige badebugter. Der er taverner rundt om hvert hjørne, der serverer friske græske salater, hjemmelavede retter, tzatziki og ouzo i sunde mængder. Ønsker du at være aktiv, er der masser at vælge imellem for hele familien eller på egen hånd; vandlande, bådture, vandreture, kulturelle attraktioner eller du kan bare kører rundt med bus eller lejebil og opdage øens forskellige byer og landsbyer. To store velkendte naturattraktioner som ofte besøges er, Samaria-kløften, hvor man går de 18 km ned til havet mellem klippevægge, der stedvis kun er tre meter fra hinanden, og den anden er Elafonissi-stranden, hvor sandet i strandkanten er glitrende lyserød med pulveriserede skaller, hvilket er et mægtigt syn.
Kreta er den sydligste af de græske øer og har derfor en varm og tør sommer samt en mild og fugtig vinter. Klimaet og landskabet er perfekt til oliven, druer, figner og citrusfrugter. Med sine høje bjerge og krystalklare vand, store variation og mange feriesteder at vælge imellem, er Kreta fortsat en destination med flest tilbagevendende rejsende.
Der bor omkring 650.000 indbyggere på øen, som er omkring 260 km lang, og derfor har to lufthavne, en i Chania og en i Heraklion.


CHANIAKYSTEN

CHANIA BY

Når man siger Chania generelt, så inddrager man alle kommunerne med deres forskellige badebyer langs vestkysten, hvoraf mange er vokset sammen, og det kan være svært at se, hvornår man forlader den ene og kommer ind i den anden.
Men bor du i det, der hedder Chania By, så bor du i "selve byen". Der er en gammel bydel, hvor du finder farverige og hyggelige caféer, små butikker og lystbådehavnen med fiskerbåde, der leverer frisk fisk til restauranterne omkring havnen og havnepromenaden. Det er omkring havnen, at du finder byens forlystelser med alt fra hyggelige og roligere barer til natklubber, der har åbent til de små timer, primært i højsæsonen. Det er også i højsæsonen, at man kan regne med, at området summer af liv, og at det nogle gange kan være fyldt med mennesker, mens der i lavsæsonen er et mere afslappet tempo.
Der er også et nyere område nær den gamle bydel med moderne butikker og hyggelige torve med cafeer. Gå ikke glip af byens markedshal med frugt, grøntsager, krydderier, olivenolier og andre ting, der bruges i det græske køkken.
Stranden som du bader ved i Chania by er Nea Chora. Den ligger ca. to kilometer på vestsiden fra den gamle havn. Det er en strand med groft sand og sten nogle steder. Nogle gange er der bølger. Der er også en hyggelig strandpromenade med taverner, caféer og små butikker.
Siden antikken har Chania mødt mange forskellige erobrere og har derfor været præget af forskellige folkeslag som venetianere og osmannerne, hvilket er mærkbart i byens levn. Chania er en smuk by, der har formået at bevare sin historiske karakter i den voksende turisme og regnes også for en af ​​de smukkeste byer i Grækenland. Byen summer af en behagelig og familiær atmosfære, og selvom du vælger at bo på et af stederne uden for byen, bør du planlægge et besøg mindst én gang i løbet af ferien.
 
Chania ligger 14 km fra lufthavnen, og transferen tager ca. 25-30 til det første hotel. Det er 65 km til Rethymnon og 145 km til Heraklion.