Hotellet består af fem bygninger, der omkranser det hyggelige og solrige poolområde med en hovedpool, der har tre vandrutsjebaner, en mindre pool samt en børnepool og et splashområde. Den mindre pool og børnepoolen er desuden opvarmede om vinteren. Omkring bygningerne er der en dejlig, grøn have med blandt andet multibane, basketball, shuffleboard, bordtennis, dart og volleyball. Sammen med hotellets aktivitets personale kan du deltage i forskellige sportsaktiviteter som for eksempel vandgymnastik og aerobics. De fleste aftener venter underholdning med forskellige temaer, herunder musik, optrædener og shows.
For børnene er der en miniklub med aktiviteter tilpasset deres alder samt en stor legeplads med klatrestativ.
Da der er All Inclusive, behøver du ikke tænke på, hvor du skal spise næste måltid, da hotellets buffetrestaurant serverer morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover er der en god snackbar samt forskellige barer til drikkevarer.
Det er en gåtur på cirka ti minutter til stranden Playa San Agustin, hvor du kan leje solstole og parasoller. Langs strandpromenaden, der strækker sig hele vejen fra San Agustin til Playa del Inglés mod syd, finder du flere udendørs caféer, barer og restauranter.
San Agustins centrum er shoppingcentret af samme navn, og der er cirka 1,5 km fra hotellet. Du kan enten gå derhen eller tage en taxa.