Hertil rejser du med familien, venner, partneren eller alene for at nyde en vellykket og hyggelig ferie.
Hotellet består af flere bygninger, der omkranser poolområdet, som består af fire voksenpooler og to børnepooler til de mindre børn. Her har man desuden plantet svajende palmer rundt omkring for at højne atmosfæren.
For børnene er der en miniklub, mens de voksne kan deltage i sportsaktiviteter, der arrangeres af hotellets personale. Der er også tennis, multibane, dart, bordtennis, basketball og et fitnesscenter. De fleste aftener i ugen tilbyder hotellet forskellige former for underholdning.
På hotellet er der flere barer og en buffetrestaurant, der serverer en blanding af internationale og lokale retter. Du vælger allerede ved booking, hvilket måltidspakke du ønsker, skal være inkluderet under hele dit ophold.
Den dejlige strand Fanabe Beach ligger kun ti minutters gang derfra og er en lang, indbydende sandstrand med en flot og flad strandpromenade, der er let tilgængelig og derfor værdsat af både yngre og ældre besøgende.
Der er masser af caféer, restauranter og mærkevarer langs stranden og i centrum. I nærområdet ligger der to store vandlande: Siam Park og Aqua land Costa Adeje. Hvis du vil have pulsen og tempoet op, ligger Playa de las Americas kun en kort taxatur væk.