Hotellet består af en bygning og et indbydende poolområde med både solstole og parasoller. Der er et fitnesscenter og et lille wellnesscenter, hvis du ønsker at forkæle kroppen lidt ekstra. Der er også en buffetrestaurant og en poolrestaurant, hvor du kan få lettere måltider og drikkevarer.
Når du bor på Gaia Sun N Blue Boutique Hotel, har du mulighed for fleksibilitet. Du kan enten booke måltidspakke med morgenmad og aftensmad, så du slipper at tænke på, hvor næste måltid skal indtages, eller du kan være en af dem, der gerne udforsker nærområdets spisesteder og kun booker morgenmad.
I nærområdet omkring hotellet findes flere restauranter, og vælger du at tage videre til havneområdet og centrum, finder du et større udvalg af butikker, barer og spisesteder.