Pool: 1 kombineret udendørs
og indendørs pool. 1 udendørs separat børnepool.
På Sueno Deluxe er der et
vandland med 10 vandrutsjebaner for større børn, 8 rutsjebaner for mindre børn
samt 5 for små børn. Ved miniklubben er der også 2 børnepools samt en Splash
Park.
De udendørs pools er generelt
åbne mellem april og november. Dette kan ændre sig på grund af vejrforholdene i
begyndelsen og slutningen af sæsonen. Vandrutsjebaner er åbne fra begyndelsen af maj til slutningen af oktober. Den indendørs pool og
den udendørs pool, som er forbundet med hinanden, er opvarmet
mellem 1. nov-31. mar. Pool/strandhåndklæder kan lånes gratis.
Strand: 600 m, sand og grovkornet sand. Liggestole med parasoller og
strandbar er gratis for hotellets gæster. Mole med pavilloner er ikke
inkluderet i All inclusive. Strandfaciliteterne er ikke åbne om vinteren.
Stranden ligger ved Sueno Deluxe.
Dagsaktiviteter: Hos
Sueno Golf er der adgang til fitnesscenter, bordtennis og billard året rundt.
Der er et aktivitetsteam, der
arrangerer aktiviteter som for eksempel vandgymnastik, step, zumba, pilates,
aerobics og forskellige vandlege og turneringer. Der er også adgang til
fitnesscenter, fodbold, tennis, bordtennis, basketball og mountainbike-ture. På
stranden arrangeres boccia og strandvolleyball.
Golf: På Sueno Golfklub ligger
der to 18-hullers baner, Pines Golf Course og Dunes Golf Course. Banerne ligger
ved siden af hinanden, og klubhuset er i samme bygning som hotellet. Af de to
baner opleves Dunes som den lettere, mens Pines er den sværere bane, der vil
udfordre selv spillere med lavt handicap. Begge baner afsluttes foran hotellet,
omgivet af vand og fontæner. Til banerne hører også en driving range,
øvningsgreen samt et chip- og pitchområde.
Pines er en ret smal, 6413 meter lang bane,
beklædt med fyrretræer. Her får golfspillere med lavt handicap en reel
udfordring. Banens par er 72, hcp for mænd er 36 og kvinder er 36.
Dunes er noget lettere med en fantastisk natur, 5643 meter
lang. Afslutningshullet giver en ekstra spænding med greenen placeret på en
lille ø, omgivet af fontæner og lige foran hotellets udendørsservering.
Afslutningen er mindeværdig, og du skal koncentrere sig ekstra for ikke at slå
i vandet foran dem, der slapper af ved det nittende hul!
Banen har par 69, handicap for mænd er 36 og for kvinder er 36, og det er en
park-/skovbane.
Aftenaktiviteter: På Sueno
Deluxe tilbydes der live musik og store samt mindre shows med forskellige
temaer, konkurrencer og optrædener de fleste aftener i ugen. Der er også en
biograf samt lejlighedsvis specialevents, som for eksempel optrædener af
tyrkiske kunstnere (se hotellets hjemmeside for information).
Wellness
& SPA: Sueno Golf har et SPA-område med klassisk tyrkisk bad,
forskellige behandlinger samt massage. Der er også adgang til forskellige typer
sauna.
På Sueno Deluxe findes der et
stort SPA-område med blandt andet 6 klassiske tyrkiske bade, såkaldt Hammam
samt traditionelle og moderne behandlinger som ansigtsbehandlinger og
forskellige massageformer. Der er også adgang til russisk sauna, flere
almindelige saunaer og dampbade, jacuzzi med mere.
Derudover er der et sandrum med varmt sand, isrum, lerrum samt eventyrbrusere
med lyd- og lyseffekter.
For børnene: På Sueno Deluxe er der en stor international
miniklub for børn mellem 4-12 år med forskellige aktiviteter som spil, maling,
film og almindelige lege. Der er en udendørs legeplads. Ikke skandinavisk
personale, og klubben holder åbent et par timer om dagen generelt, men fra juni
til september har den længere åbningstider. Små børn i alderen 0-3 år er
velkomne sammen med en forælder i et legerum i miniklubben.
Der er også et indendørs Gameland med blandt andet et mindre pariserhjul,
elbiler, karruseller, trampoliner, softball, billard, bowling, PlayStation,
7D-biograf samt bordfodbold, elektronisk basketball, airhockey og andre
elektroniske spil og legetøj.
**** Alle aktiviteter og
faciliteter tilbydes fra cirka 15. april til 31. oktober, men nogle aktiviteter
i for- og lavsæsonen kan blive aflyst på grund af vejrforhold eller for få
deltagere. Molen åbner 15. maj – 15. okt. Om vinteren, omkring 1.
november - 14. april, arrangeres vandaerobic i den indendørs pool, og der
arrangeres noget gruppetræning på Suneo Deluxe. Begrænset
aftenunderholdning på hotellerne. Miniklubben er åben hele året rundt, men i
vinterhalvåret afhænger det af, hvor mange børn der er på hotellet og kan
derfor være lukket ved lav belægning. Gameland, tennis, fitnesscenter, golf,
SPA og fodbold er åbent hele året rundt. Bemærk venligst, at nogle
aktiviteter/faciliteter kan være mod betaling.